Velfærdsarkitektur som virker

Gå på opdagelse i projekter, som alle har det til fælles, at de er udviklet med brugerne i fokus og evalueret efter ibrugtagning. 

Sociale mursten

30,7 procent. Så meget var antallet af episoder med tvangsmedicinering eller tvangsfiksering med bælte faldet på Esbjerg Psykiatriske hospital et år efter afdelingen flyttede ind i nye skræddersyede rammer.  Det tidligere lukkede afsnit med snævre gange og små sengestuer er væk. I stedet er skabt en afdeling, hvor alt fra den overordnede disponering af rummene, lyssætningen til valg af materialet på gelænderet er nøje udvalgt med afsæt i viden om, hvad der skaber ro, minimerer stress og øger velværet og trygheden hos både psykiatriske patienter og personale. De fysiske rammer har ifølge medarbejderne gjort det muligt at indføre en ny arbejdskultur. Medarbejderne kalder det en “vi-ser-lige-an-kultur”, som målbart har reduceret behovet for brugen af tvang.

Eksemplet er beskrevet i rapporten Sociale Mursten, som blev publiceret i 2017. Rapporten var et resultat af et samarbejde mellem Arkitektforeningen, to af landets største filantropiske fonde, Den A. P. Møllerske Støttefond og Realdania, samt specialister i arkitekturens sociale værdiskabelse fra virksomheden Carlberg. Rapporten indeholder en beskrivelse af 6 gode eksempler på velfærdsarkitektur, hvor der er gjort en ekstraordinær indsats for at udnytte arkitekturens iboende kræfter til at påvirke brugerne og understøtte det sociale og pædagogiske arbejde. Resultaterne er tankevækkende, og effekterne er målbare.

I midten af 1980’erne, udførte den amerikanske professor Roger S. Ulrich et efterhånden legendarisk videnskabeligt forsøg på et hospital. Forsøget bekræftede hans hypotese om, at de af hans patienter, som havde udsigt til grønne træer fra sygesengen kunne udskrives hurtigere end de patienter, som ingen udsigt havde. Resultatet blev publiceret i Science og satte fornyet fokus på mulighederne for at bruge arkitekturens (og naturens) iboende kræfter til at opnå sociale kvaliteter – sundhed, heling, læring, trivsel med videre. I dag er principperne for Healing Design blevet standard indenfor hospitalsbyggeri rundt om i verden, ligesom de fleste hospitaler i dag kan tilbyde patienterne en egentlig terapihave.

På tilsvarende vis er vi de senere årtier blevet langt mere opmærksomme på de fysiske rammer og indeklimaets betydning for børns indlæring og trivsel i skolerne. I England har omfattende videnskabelige undersøgelser dokumenteret, at i skoler med de værste fysiske rammer kan børnene komme et helt læringsår bagud. (Barrett, 2015).

Men på mange andre velfærdsområder – herunder vores boliger – er viden og erfaringer om de fysiske rammers betydning endnu yderst begrænsede. Det gælder ikke kun i Danmark. VIVE har for Realdania i 2019 kortlagt den danske og internationale forskning på området, og fundet usædvanlig lidt. Allerede tilbage i 1970erne satte psykologen Ingrid Gehl ord på problemet i bogen Bo-Miljø: ”Love og bestemmelser for byggeriet sikrer, at en række økonomiske og tekniske krav er tilgodeset. Men de menneskelige kvaliteter, et byggeri i velfærdssamfundet i dag må opfylde, er ikke beskrevet, er ikke lovfæstet og er i alt for ringe grad opfyldt”(Gehl, 1971(1):6). I en tid hvor op mod en tredjedel af alle danskere flyttede i nybyggede boliger stillede hun det indlysende spørgsmål: Hvilke menneskelige behov skal boligen svare på? Og det samme grundlæggende spørgsmål skal vi naturligvis altid stadig stille, også når vi bygger boliger, skoler, daginstitutioner, hospitaler, plejehjem osv.

Den Sociale Effektprisme

Sociale Mursten er byggeri med dokumenteret social effekt. Arbejdet med at udbrede tilgangen i Danmark er på mange måder en opfølgning på Ingrid Gehls tidlige pionerarbejde. Siden 2017 har Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og en række ambitiøse bygherrer eksperimenteret med at bygge eksempler på Sociale Mursten. Som et værktøj til at sætte fokus på den sociale værdiskabelse i både designfaser og evaluering er udviklet Den Sociale Effektprisme. Effektprismen udpeger seks typer af social effekt, som fysiske rammer har en veldokumenteret indflydelse på.

Effektprismen er ikke en opskrift, men et dialog- og refleksionsværktøj til at stille skarpt på de elementer i arkitekturen, som på et ubevidst eller bevidst plan vil påvirke slutbrugerne af byggeriet. Målet er at skabe maksimal social værdi for anlægsinvesteringerne.

Det behøver ikke koste alverden. Men Sociale Mursten fordrer bygherrer med klare visioner for den sociale værdiskabelse, det forudsætter dyb indsigt i brugernes praksis og deres psykologiske og sociale behov. Det kræver prioritering af ressourcer i programmering og evaluering – og det er kun muligt med en lyttende og tværfaglig tilgang.

Vejen til Sociale Mursten

  • Indledningsvist sættes mål for byggeriets sociale effekter.
  • Formulering af forandringsteori og kravspecifikation skal ske på baggrund af en grundig kortlægning af praksis og brugerbehov.
  • Ejerskab blandt slutbrugerne sikres gennem løbende involvering i udvikling og afprøvning af designløsninger.
  • Den Sociale Effektprisme anvendes som værktøj til kvalificering i programmerings-, projekterings- og evalueringsfaserne.
  • Bygherre skal have fokus på at udvikle organisationen og arbejdskulturen parallelt med de fysiske rammer.
  • Der skal være afsat budget til en grundig evaluering 12-18 måneder efter ibrugtagning med input fra brugerne – og en mindre sum til nødvendige efterjusteringer.
  • Byggeriets program og evaluering gøres tilgængelig på socialemursten.dk.


Kilder

Ingrid Gehl 1971: Bo-Miljø. SBI rapport 71

Peter Barrett 2015: The impact of classroom design on pupils’ learning: Final results of a holistic, multi-level analysis. In Building and Environment. Volume 89, July 2015, Pages 118-133

Roger S. Ulrich 1984: View through a window may influence recovery from surgery. Science. Vol. 224, Issue 4647, pp. 420-421